LINDE MASSAGE
Manuel terapi
Begrebet manuel terapi kommer fra de de to latinske ord; manus, der betyder hånd, og terapi, der betyder behandling. Manuel terapi er kort sagt behandling med hænderne, og dækker over en lang række teknikker - blandt andet massage - til behandling af bevægeapperatsforstyrrelser.

Hvorfor manuel terapi?
Når vi som menesker bevæger os eller står stille, sker det i kraft af et samspil mellem vores muskler, sener, led, ledbånd og knogler. Når vi får smerter og spændinger i bevægeapperattet, skyldes det en fejl i dette samspil.
Disse fejlstillinger skyldes hovedsageligt enten en pludselig og forkert bevægelse eller en overbelastning i form af en fejlstilling, der gantages over tid. Eksempelvis en kontoransat, der altid sidder og falder sammen i den samme stilling eller en tjener, der altid bærer med samme arm.
Fejlstillingen kan udmynte sig i et låst led, et spændt ledbånd, en stram sene eller en øm muskel, Hvor massage primært retter sig mod muskulaturen, så retter de andre teknikker i den manuelle terapi sig også mod de andre dele af bevægeapperattet.

Det er derfor en god idé at få undersøgt, hvor årsagen til problemet stammer fra, og få det behandlet.

En behandling med manuel terapi består af en undersøgelse af bevægeapperattet, en genopretning af fejlstillinger ved hjælp af teknikker beskrevet nedenfor, og en omgang massage.

De mest brugte teknikker:
Artikuering:
Hvis et led er låst kan man med små rytmiske bevægelser i modsat retning af låsningen få låst leddet op igen.

MET:
Med Muskel Energi Teknik (MET) udnytter man musklernes egen energi til at rette en fejlstilling. Teknikken udføres ved, at klienten spænder i de muskler, der holder kroppen i en fejlstilling. Efter et lille stykke tid slapper klienten af, og terapeuten kan stille og roligt genoprette fejlstillingen.