Massage til gravide
Hos Linde Massage betragter vi graviditeten som en tid, hvor den vordende mor skal have det godt, og derfor tilbyder vi massage til gravide. En graviditet kan nemlig være en hård belastning for kroppen og massage er en god måde at få løsnet op for eventuelle spændinger, eller hvis du blot ønsker at pleje dig selv med lidt wellness.
Få en bedre graviditet!
Til den gravide har vi en blød og kropsformet specialpude, der indretter sig efter størrelse og form. Puden, der er designet til gravide, giver en god understøttelse, så de fleste gravide kan ligge på maven uden problemer, gennem det meste af graviditeten. Men da gravide maver er meget forskellige i form og størrelse, sikrer vi altid, at du ligger bekvemt på maven, uden at der opstår pres mod din gravide mave.
Massage under graviditeten kan gøre kroppen smidigere og dermed gøre det lettere at føde. Du forebygger og minimerer også en del gener såsom bækkenløsning, ømme led og muskler, træthed i skuldre og ryg, søvn- og fordøjelsesbesvær, ødemer i kroppen, og kramper og uro i muskler. Massage kan endvidere have stor og gavnlig virkning under graviditeten ved at berolige nerverne.
Vi anbefaler, at du ikke får massage de første 12 uger af din graviditet, og er du i tvivl om massage vil hjælpe dig, anbefaler vi altid, at du taler med din egen læge før massagen.
Ved booking af graviditetsmassage er det en god idé at booke en 30 minutters behandling (evt. 45 min.)
den første gang.
Du behøver ikke at angive, at du er gravid ved bookingen. Bestil blot en almindelig massagebehandling, og
så tager vi den, når du kommer.